home Privatøkonomi Mere end 300.000 danskere får for lidt i løn

Mere end 300.000 danskere får for lidt i løn

Checker du din lønseddel hver måned? Hvis ikke, så er du i risikozonen for at få for lidt penge udbetalt fra din arbejdsgiver. Det seneste år har hver fjerde af de 2,7 millioner danske lønmodtagere oplevet fejl på deres lønseddel. Ud af dem har hele 56% oplevet at få for lidt udbetalt i løn.

Dette viser tal fra en ny undersøgelse som YouGov har foretaget for Metroxpress og BT.

Landets største fagforeninger melder om samme tendens.

»De typiske fejl er for lidt overtidsbetaling, forkerte pensionsindbetalinger eller manglende løn under sygdom. Det er virksomhedernes ansvar, at lønnen er korrekt, men hvis medarbejderne ikke får tjekket deres lønsedler og gør deres arbejdsplads opmærksom på fejlen, kan den jo ikke blive rettet. I nogle tilfælde kører fejlene i årevis,« udtaler Kjeld Bækkelund Hansen, der er forbundssekretær i Dansk Metal.

3F og FOA har samme oplevelse som Dansk Metal.

»Hver fjerde er et skræmmende højt tal. Desværre tror jeg ikke, at alle vores medlemmer får opdaget fejlene. Mange af vores medlemmer får kun tjekket det nederste tal på lønsedlen, og hvis det er  nogenlunde det samme som måneden før, regner mange med, at lønnen er korrekt. Men lønnen er sammensat af mange dele i dag, og så opstår der let fejl,« lyder det fra Per Jespersen, der er afdelingschef i 3F Østfyn.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *